Størrelserne på billeder og andre formater på Facebook ændrer sig hele tiden, hvilket betyder, at dit seneste indhold kan se helt forkert og pixeleret ud, hvis du ikke benytter dig af de rigtige størrelser. De forskellige dimensioner og billedstørrelse kan være svære at finde, og derfor har vi sørget for en guide til de seneste størrelser lige her.
I vores Facebook Cheat Sheet 2021 finder du de seneste størrelser, så dit indhold har de rigtige størrelser i 2021.
Hvorfor er det vigtigt at bruge de rigtige størrelser på Facebook?
Du kan både vinde og tabe meget, hvis dine formater har de forkerte størrelser. Dig, din content manager eller din grafiker kan have brugt enormt meget tid på at skabe noget flot indhold, som ender med at se helt forkert ud. Du skal derfor være opmærksom på:
- At dine billeder ikke er strukket ud eller pixelerede, så din målgruppe ser dit brand som professionelt. Du kan meget hurtigt komme til at fremstå uprofessionel, hvis indholdet ikke er sat rigtigt op.
- At du skal sørge for at dine billeder er optimeret og skaleret til at passe feedet på det sociale medier, som du vil lægge indholdet op på. Det kan give en positiv effekt på din engagement.
- At hvad du vil kommunikere med dit indhold nemt kan gå tabt, hvis det mest centrale og vigtige i dit indhold er fejlplaceret, så det er skåret ud af billedet, når det vises over for din målgruppe.
- At hvis du vælger at benytte dig af stock-billeder, at du ikke overtræder reglerne for ophavsret samt at de er af høj kvalitet.
Facebook billedstørrelser
Facebook opdaterer sine retningslinjer for billeder, videoer og annoncer hyppigt. Dimensionerne skifter ofte, men du kan få en fordel over dine konkurrenter, hvis du altid formår at publicere dit content i den højeste kvalitet. Vi anbefaler også, at du holder dit content inden for Facebooks filtyper for at få mest muligt ud af din indsats på Facebook.
Størrelser til profilbilleder
Størrelse: 170 x 170 pixels.
Facebook-profilbilleder vises i 170 x 170 pixels på desktop-versionen mens det kun vises i 128 x 128 pixels på smartphones. Derfor er det vigtigt, at dit profilbillede er mindst den størrelse. Det vigtigste er, at du tager højde for, at dit profilbillede vises med en rund ramme, så hvis du placerer noget i hjørnerne kan det ikke ses. Sørg for at centrere det vigtigste i dit billede.
Størrelser til coverbilleder og covervideoer
- Desktop: Mindst 820 x 312 pixels.
- Smartphone: Mindst 640 x 360 pixels.
- Minimumsstørrelse: 400 x 150 pixels.
- Anbefalet størrelse: 851 x 315 pixels.
- Anbefalet filstørrelse: Mindre end 100 KB.
Gode råd
- Hold dig til filformaterne .JPG eller .PNG for den bedste kvalitet.
- Dit coverbillede eller covervideo loader hurtigere, hvis du holder dig til vores anbefalede størrelse.
- Hvis du har tekst eller logoer i dit profil- eller coverbillede er det mest optimale format .PNG.
- Undgå at omplacere dit coverbillede, når du først har uploadet det. Sørg for at størrelsen passer i stedet.
Størrelser til billeder i indlæg og tidslinje
Facebook ændrer størrelsen og formatet på dine billeder, når de er uploadet, så de vises med en bredde på 500 pixels og med et størrelsesforhold på 1,91:1.
Du kan undgå pixelerede billeder og lange loading-tider, hvis du benytter dig af:
- Anbefalet størrelse: 1200 x 630 pixels.
- Minimumsstørrelse: 600 x 315 pixels.
Gode råd
- Hvis du poster mellem 2-10 billeder på din virksomhedsside, så de vises i karrusel, skal du helst benytte dig af størrelse 1200 x 1200 pixels – altså størrelsesforholdet 1:1.
Størrelser til coverbilleder til begivenheder
- Anbefalet størrelse: 1200 x 628 pixels.
Gode råd
- Coverbilleder til begivenheder på Facebook har ca. størrelsesforholdet 2:1.
- Størrelsen på din coverbillede på en begivenhed kan ikke ændres, når det først er tilføjet til en begivenhed.
Størrelser til panorama eller 360-billeder
Facebook anbefaler:
- At der skal være mindre end 30.000 pixels i enhver dimension og mindre end 135.000.000 pixels i total størrelse.
- At filstørrelser kan være så store som 45 MB (.JPEG) eller 60 MB (.PNG).
- At bruge .JPEG til 360-fotos og holde filstørrelsen mindre end 20-30 MB.
- At størrelsesforholdet er 2:1.
Gode råd
Facebook kan selv genkende, hvornår et billede er taget i 360-grader med den metadata, som kameraer selv gemmer i billederne.
Størrelser til Facebook Stories
- Anbefalet størrelse: 1080 x 1920 pixels.
Gode råd
- Facebook Stories fylder hele skærmen på smartphones, og de har typisk størrelsesforholdet 9:16 – altså vertikalt.
- Undgå at bruge billeder som er mindre end 500 pixels i bredden.
- Facebook anbefaler, at ca. 14 % af billedet, hvilket svarer til 250 pixels i både top og bund af billedet, er fri for tekst. Så sikrer du, at alle call-to-actions ikke er tildækket af andre funktioner i visningen for brugeren.
Størrelser til annoncer i feedet
- Annoncer i feedet: Mindst 1080 x 1080 pixels, minimumsstørrelsen er 600 x 600 pixels, størrelsesforholdet er 1,91:1 til 1:1 og den maksimale filstørrelse er 30 MB.
- Annoncer til højre for feedet: Mindst 1080 x 1080 pixels, minimumsstørrelsen er 254 x 133 pixels, størrelsesforholdet er 1:1. Husk at disse annoncer kun vises på desktop og ikke på smartphones.
- Billedstørrelser til Instant Articles: Mindst 1080 x 1080 pixels, størrelsesforholdet er 1,91:1 til 1:1 og den maksimale filstørrelse er 30 MB.
Størrelser til annoncer i Messenger
- Størrelser til indbakken i Messenger: Mindst 1080 x 1080 pixels, minimumsstørrelsen er 254 x 133 pixels, størrelsesforholdet er 1:1 og den maksimale filstørrelse er 30 MB.
- Størrelser til Stories i Messenger: Mindst 1080 x 1080 pixels, størrelsesforholdet er 9:16 – altså vertikalt – og minimumsbredden er 500 pixels.
Gode råd:
- Facebook anbefaler, at ca. 14 % af billedet i Stories, hvilket svarer til 250 pixels i både top og bund af billedet, er fri for tekst. Så sikrer du, at teksten ikke er tildækket af andre funktioner i visningen for brugeren.
- I USA og enkelte andre lande har Facebook fjernet en regel om, at tekst maksimalt må udgøre 20 % af dit billede. Reglen gælder dog stadig i Danmark, og din annonce kan derfor blive afvist, hvis tekst udgør mere end 20 % af billedet.